You are currently viewing Selvtillid VS. Selvværd

Selvtillid VS. Selvværd

Du ved sikker, at der er forskel mellem selvtillid og selvværd

……..Men kan du huske præcis hvilken forskel?
Lad mig opfriske din hukommelse.

Selvtillid og selvværd bliver tit beskrevet som et stort træ. De smukke synlige grene, blade og stammen er selvtilliden, og selvværdet er træets rødder – grundlaget for, hvordan træet har det.

En definition kunne se sådan ud:

  • Selvværd: Den grundlæggende værdi og respekt, en person har for sig selv uanset eksterne faktorer.
  • Selvtillid: Tilliden til ens egne evner, færdigheder og handlinger, og troen på at kunne klare forskellige udfordringer.

Vi lever i et samfund præget af selvtillid.
Vi er mest fokuseret på at værne om vores selvtillid. Sørge for at have styr på vores ting, se godt ud, skabe succes. Selvtillid kommer af, at vi er gode til noget, vi kan noget. 
Selvværd er helt anderledes.

Selvværd. Det giver næsten sig selv. Du er noget værd, uanset hvad du præsterer eller hvad du kan. Du er værdifuld, præcis som du er. 
Måske spørger du dig selv, hvorfor det er relevant for netop dig at beskæftige dig med dette? Du har jo styr på det, du er blevet en succes. Det skal jeg fortælle dig.

Din usikkerhed og tvivl stammer herfra 


Kender du følelsen af usikkerhed? Gør jeg det godt nok? Er jeg for meget? Er jeg for lidt? Hvad tænker de andre? Følelsen af tvivl. Hvad er det rigtige at gøre her? Bør jeg sige ja eller nej? Angsten for at blive afsløret som den, man egentlig er! 


Dette er nogle af de følelser der kan fylde meget på indersiden af dig, hvis du ikke har et stærkt selvværd. 


Her giver jeg dig nogle eksempler på hvordan disse følelser kan se ud inden i dig.

Sådan kunne det se ud

DU har fået forhandlet dig en god løn. Fedt, dejligt. Sådan. Men snart melder tankerne sig. Nu skal jeg arbejde ekstra hårdt for at gøre mig fortjent til denne løn. Jeg har måske snydt lidt! Du tænker måske, er jeg det værd. Din indre kritiker og usikkerhed larmer i din hjerne og giver dig en uro. Måske endda svært ved at sove. 


Eller 


DU er meget optaget af dit udseende. Har du svært ved at gå ud af døren uden make-up, eller synes du ser slatten ud hvis du ikke har været nede og træne? Det er vigtigt, meget vigtigt at du ser ordenligt ud.

Tænkt hvis du møder nogle du kender. Hvad ville de ikke tænke?

Eller…

DU ønsker dig inderligt noget, men afholder dig fra at gøre det, fordi du er i tvivl om hvad din familie eller venner ville synes om det. Det kan være alt muligt. Starte til kor, skifte arbejde, gå i noget andet tøj, spise mere eller mindre kød. Alt muligt. Det vigtige her er, at du afholder dig fra at gøre noget du gerne vil, fordi du er optaget af hvad andre tænker. Du begrænser dig selv.

Hvis du følte dig ramt af nogle af disse eksempler, så skal du vide, at du ikke er alene. Og du skal også vide, at det er muligt at gøre noget ved det. Og det er faktisk meget enkelt, dog svært at udleve i virkeligheden (jeg vil ikke lyve for dig). Men det kan lade sig gøre.

MEDFØLELSE

Medfølelser er det magiske ord i at styrke dit selvværd

Vær kærlig, omsorgsfuld overfor dig selv.
Tal til dig selv, som var du et lille uskyldigt barn, der har lavet en fejl, de ikke kunne undgå.
Find den medfølelse frem, som du ville udvise til et sødt lille barn, der bare havde gjort sit bedste, men ikke kommet helt i mål. Endnu.

Mød dine egne øjne i spejlet og tal kærligt og varmt til dig selv. Sørg for at fortælle dig selv, at du passer på dig selv når du laver fejl, for det gør vi alle jo. Mød det med medfølelse. Ved at gøre dette, så gror du dine rødder stærke, så de kan bære din smukke trækrone.

Tak til dig selv for at have opfrisket din hukommelse opsummering kommer her

I denne artikel har vi udforsket forskellen mellem selvværd og selvtillid. Mens selvtillid refererer til tilliden til vores evner og handlinger, er selvværd den dybere tro på vores grundlæggende værdi som individer, uanset ydre faktorer.

Vi har diskuteret, hvordan selvværd kan påvirke vores indre følelsesliv og handlinger, og vi har identificeret nogle af de typiske udfordringer, der kan opstå, når selvværdet er svagt. Det inkluderer følelser af usikkerhed, tvivl og angst for at blive bedømt eller afsløret.

For at styrke vores selvværd er medfølelse afgørende. Ved at behandle os selv med kærlighed, omsorg og accept, kan vi begynde at udvikle stærkere rødder, der kan bære os gennem livets udfordringer.

Husk, hvis du føler dig ramt af nogle af de nævnte eksempler, er du ikke alene, og der er altid mulighed for forandring og vækst. Ved at dyrke medfølelse og værdsætte vores egen værdi kan vi skabe den indre styrke og tryghed, vi alle stræber efter.

Med kærlighed og omsorg,

Sif Tordis Selvværdsterapeut